Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pogba takker Mourinho for tiltro

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.09.2018 Kl. 10:01
Nok brændte Paul Pogba sit sidste straffespark mod Burnley, men onsdag var han atter på pletten og scorede fra 11 metermærket mod Young Boys.

Manchester United-stjernen missede sit straffespark mod Burnley, men fandt netmaskerne mod Young Boys fra 11 metermærket.

Efterfølgende har Pogba takket Mourinho og sine medspillere for at have tiltro til ham.

– Selv havde jeg ingen tvivl om, at jeg skulle tage straffesparket. Jeg ved, jeg brændte mod Burnley – Joe Hart fik mig, sagde Pogba efter Champions League-kampen.

– Jeg har tiltro fra mine medspillere, som lod mig tage sparket mod Young Boys, så jeg takker dem og takker træneren for at give mig chancen. Det vigtigste er at sparke bolden i mål, det skete, og jeg er lykkelig.

Generelt spillede franskmanden en stor kamp mod det schweiziske hold, og selvom der efterhånden er skrevet spalte op og spalte ned om Pogba og Mourinhos forhold, havde Mourinho også kun rosende ord tilovers for sin stjernespiller.

– Det første mål var et flot mål, og jeg kan godt lide, når spillerne har modet til at tage et straffespark efter at have misset det sidste, sagde Mourinho efter kampen.

– Det kan jeg lide. Han brændte mod Burnley, men han havde modet, scorede til 2-0 og dræbte kampen.

Annonce