Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pogba er glad i Manchester United: Jeg fortryder ikke, at jeg tog tilbage

Af Kalle Thue Gregersen
06.11.2018 Kl. 20:46
Paul Pogba insisterer på, at han er glad og tilfreds med tilværelsen i Manchester United, og franskmanden fortryder ikke sit skifte på nogen måde.

Paul Pogbas skifte tilbage til Manchester United fra Juventus har ikke just været nogen dans på roser. Den franske midtbanespiller er blevet haglet ned med kritik, og sommetider ligner det, at forholdet til Jose Mourinho ikke er på det niveau, som det burde være. 

På trods af den overdøvende, konstante kritik insisterer Pogba på, at han er glad for at være i Manchester United. 

– Først og fremmest var det mit eget valg at tage tilbage til Manchester United. Juventus spillede i Champions League, og Manchester United spillede i Europa League. Jeg fortryder ikke mit valg, sagde Pogba ifølge goal.com.

– Jeg ved, at Manchester United ikke har været på toppen i de seneste år, men jeg er kommet tilbage for at hjælpe holdet og føre dem tilbage på toppen. 

– Vi har mange målsætninger. Ingenting er ændret for mig, og jeg fortryder intet. Jeg er meget glad for at være tilbage i United, og jeg er sikker på, at vi vil vende tilbage på et højt niveau. 

Pogba har i denne sæson spillet 14 kampe og lavet fem mål samt fire assists. 

Annonce