Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pogba: Derfor afviste jeg skifte til Real Madrid

Af Jeppe Augustsen
12.12.2017 Kl. 13:50
Paul Pogba fortæller, at han havde muligheden for at skifte til Real Madrid i 2016.

Transferrekorden blev slået i sommeren 2016, da Manchester United hentede Paul Pogba i Juventus for £89 millioner.

Inden skiftet blev en realiet, blev den franske midtbanespiller også kædet sammen med et skifte til Real Madrid.

I podcasten 'Beyond the Pitch' fortæller Paul Pogba, at han takkede nej til den spanske hovedstadsklub.

– For at være ærlig, så henvendte Real Madrid sig til mig, og jeg tænkte på at skifte. På det tidspunkt overvejede jeg også Manchester United, siger Pogba og fortsætter:

– Jeg kunne mærke et eller andet med mit hjerte. Det fortalte mig, at jeg skulle tilbage til Manchester United. Jeg ved ikke hvorfor, og jeg anede ikke, hvad der kom til at ske. Jeg gjorde det og fortryder det ikke. Jeg kommer aldrig til at fortryde mit valg, slutter Pogba.

Annonce