Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pogba-bror: Paul har snakket med Messi - ikke Ramos

Af Emil Eire Frerk Olsen
10.09.2019 Kl. 12:20
Pogba har angiveligt ikke haft kontakt med nogle Real Madrid-spillere trods sommerens mange rygter om franskmandens skifte dertil.

Manchester Uniteds Paul Pogba ønskede denne sommer at komme væk fra klubben, hvor Real Madrid i mange uger lignede franskmandens næste destination.

Real Madrid-stjerner som Sergio Ramos var sidenhen også ude at udtale sig om, hvor gerne de så en spiller som Pogba i den spanske hovedstad, men alligevel blev skiftet aldrig til noget.

Nu har Pogbas bror Michael disket op med et interview, der sætter et lidt andet lys på transfersagaen.

Det sker, da Michael ikke mener, at hans bror på nogen som helst måde har været i kontakt med Real Madrid-spillere, på trods af dette har været rygtet.

I stedet fortæller han, at Paul Pogba har snakket nogle gange med Lionel Messi, hvilket fremstiller sommerens svage rygter om et Barca-skifte mere realistiske.

– Øh, Messi i hvert fald (til hvem Pogba havde snakket med af store stjerner over sommeren red.). Zlatan også. Griezmann på grund af landsholdet og sådan nogle ting, udtaler Michael Pogba.

Han var dog en del mere i tvivl om kontakten mellem hans bror og Real Madrid-spillere.

– Jeg har intet hørt om nogle Real Madrid-spillere. Nå jo, Varane, men ellers ikke.

26-årige Paul Pogba kom tilbage til United fra Juventus i 2016 og har i alt optrådt 146 gange for The Red Devils. 

 

 

Annonce