Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pønser på januarbud: Gerrard vil på rov hos Liverpool

Af Jeppe Augustsen
28.11.2021 Kl. 14:45
Steven Gerrard har efter sigende udset sig en Liverpool-spiller, som han gerne vil bringe til Aston Villa.

Steven Gerrard har i sinde at styrke Aston Villa-mandskabet i det kommende transfervindue.

Football Insider kunne forleden berette, at den nye Villa-manager vil forsøge at hente en defensiv forstærkning, og det kan muligvis blive en Liverpool-spiller.

Daily Mirror erfarer, at Steven Gerrard er lun på at hente Joe Gomez til klubben på en lejeaftale.

Joe Gomez har primært set med fra bænken i denne sæson, hvor Virgil van Dijk, Joel Matip og Ibrahima Konaté har været Jürgen Klopps foretrukne.

I de seneste kampe har Joe Gomez været ude med en lægskade, men forventes snart at være tilbage i fuld træning. 

Annonce