Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettinos udpeger Premier Leagues tre bedste spillere

Af Morten Bruun Jørgensen
23.05.2020 Kl. 07:54
To Manchester City-spillere og en Liverpool-profil er de tre bedste spillere i Premier League, hvis man spørger Mauricio Pochettino.

Mauricio Pochettino har i lang tid ikke været særlig synlig i medierne, men nu har argentineren givet interview igen, og her har han blandt andet sagt, at han er klar til at vende tilbage i trænersædet.

Samtidig har argentineren også udpeget de tre spillere, som han vurderer til at være de tre bedste i Premier League.

Han fik dog ét benspænd af Sky Sports, der lavede et interview med Pochettino. Han måtte ikke pege på en af de spillere, han havde hos Tottenham.

Som Premier Leagues bedste spiller pegede Pochettino ikke overraskende på Kevin De Bruyne, som gennem flere år har styret Manchester Citys centrale midtbane.

Også på andenpladsen er der fundet plads til en Manchester City-spiller, idet Pochettino har vurderet, at Sergio Agüero er den næstbedste spiller i Premier League.

Mere overraskende er det måske, at han har givet Roberto Firmino en tredjeplads i sin vurdering. Den brasilianske angriber har det med at dele vandene, selvom han er en af de første spillere på Jürgen Klopps holdkort.

Herunder kan du høre, da Pochettino skulle udpege de tre spillere.

Annonce