Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino vil ikke snakke transfers: Der er lang tid til januar

Af Michael Christiansen
19.10.2019 Kl. 20:26
Det, holdet har brug for nu, er ro, siger Tottenham-træneren.

Tottenham løb lørdag ind i endnu en skuffelse, da man kun formåede at få 1-1 hjemme mod bundholdet Watford.

På det efterfølgende pressemøde var der derfor – ikke overraskende – mange spørgsmål til Tottenhams træner, Mauricio Pochettino. Også flere end han kunne besvare.

Blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt Tottenham skal handle i januars transfervindue, og hvad der i så fald skal ske.

– Det her er ikke tidspunktet til at tale. Når tiden kommer, vil vi træffe den beslutning på den ene eller anden måde. Lige nu er det tid til at rykke sammen, hele holdet med staben og fansene, og prøve at ændre stemningen, sagde Spurs-træneren.

– Vi får ikke noget ud af at snakke om januar, der er for lang tid til, og vi har mange kampe at spille, sagde Pochettino.

Annonce