Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino slår fast: Kane er helt klar til VM

Af Pelle Rigtrup
01.05.2018 Kl. 13:18
Harry Kane har kæmpet med en skade, men Tottenham-manager slår fast, at angriberen er helt klar, når VM 2018 sparkes i gang.

Harry Kane har ikke været på helt samme niveau, siden han kom tilbage fra sin ankelskade, hvilket har fået de engelske fans til at frygte for hans form til den kommende VM-slutrunde. 

Her er Tottenham-angriberen en af de største profiler på det engelske landshold, og The Three Lions har brug for en Kane i topform, hvis de skal nå langt i Rusland. 

Ifølge Kanes manager, Mauricio Pochettino, har de engelske fans dog ikke noget at frygte. Han er overbevist om, at angriberen løber ind til slutrunden i topform:

– Selvfølgelig kan han nå at komme tilbage i topform inden VM, udtalte Pochettino efter Tottenhams 2-0-sejr over Watford, hvor Kane kom på måltavlen. 

– Han er en stærk fyr. Både fysisk og mentalt. Jeg er sikker på, at han vil præstere for os og derefter ankomme i god form til VM. 

– Han mangler stadig en smule, men jeg er glad. Han har scoret 105 mål i 151 kampe. Hvad mere kan jeg sige? Han er en fantastisk angriber. 

– Det har ikke været en god periode for ham. Han er et menneske ligesom os andre, men med hjælp fra alle, har han forbedret sig. 

Annonce