Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino: Rochdale-kamp lige så vigtig som Juventus-opgør

Af Marc Stig Christensen
18.02.2018 Kl. 08:58
Mauricio Pochettino vil videre i FA Cup'en, og det kræver, at de overkommer Rochdale. En på papiret overkommelig modstander, men han forventer fuld koncentration fra sine spillere i en kamp, som han mener er lige så vigtig som andre store kampe i sæsonen.

Tottenham spiller senere i dag mod Rochdale i FA Cup'en, og her er de hvide fra London selvsagt store favoritter. Rochdale ligger sidst i Englands tredjebedste række League One, men der skal alligevel ikke slappes af.

Mauricio Pochettino vurderer nemlig denne kamp som vigtig, hvis man ønsker at vinde titler og være blandt de bedste. Han var ikke tilfreds med sløseriet i sidste runde mod Newport, og det må ikke ske igen. 

– Det er en stor udfordring for os på den måde, at vi skal holde os på samme niveau som i de andre kampe. Men jeg bliver sur, hvis vi ikke formår at holde samme niveau af motivation. Kampen mod Newport var et godt eksempel. Hvis man ikke har lært af kampen mod Newport, så er man bare ikke klog nok til at forstå.

– Hvis man ønsker at vinde titlen og være blandt de bedste i Europa, så er kampen mod Rochdale lige så vigtig som kampene mod Liverpool, Manchester United og Juventus, har Pochettino fortalt ifølge The Mirror.

Kampen mellem Rochdale og Tottenham fløjtes i gang klokken 17.00.

Annonce