Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino: Profiler kan blive klar til derby

Af Pelle Rigtrup
16.11.2017 Kl. 14:01
Mauricio Pochettino håber, at Harry Winks, Harry Kane, Dele Alli og Hugo Lloris alle er til rådighed, når Arsenal lørdag venter på Emirates.

Tottenham har haft store skadesproblemer op til weekendens derby mod Arsenal, og flere af holdets største profiler har været yderst tvivlsomme til kampen. 

Ifølge klubbens manager, Mauricio Pochettino, er det dog begyndt at lysne for flere af spillerne, og han håber, at Harry Winks, Harry Kane, Dele Alli og Hugo Lloris alle vil være til rådighed på lørdag: 

– Jeg håber, at vi kan gøre brug af dem, men det afhænger af, hvad lægestaben siger, sagde han på pressemødet forud for opgøret. 

– Vi har én træningssession tilbage, hvor vi også skal have styr på de spillere, der vender tilbage fra landsholdssamling. Men vi er optimistiske.

Mens de fire profiler muligvis når at blive klar, må Pochettino fortsat se bort fra Toby Alderweireld, der blev skadet mod Real Madrid. 

Annonce