Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino forventer spillerafgang fra Tottenham

Af Redaktionen
16.08.2018 Kl. 19:25
Tottenham-træner Mauricio Pochettino er klar til at lade utilfredse spillere gå og forventer, at flere spillere forlader klubben, inden transfervinduet lukker.
Tottenham har til manges store overraskelse ikke hentet en eneste spiller i det nu lukkede engelske transfervindue. Flere af klubbens spilleres fremtid er dog stadig uafklarede heriblandt profiler som Toby Alderweireld og Danny Rose.
 
Og Mauricio Pochettino lader gerne spillere gå, der ikke ønsker at være i klubben.
 
– Hvis en spiller ikke er glad, har brug for spilletid eller har brug for en ny udfordring, så er jeg åben for at finde en løsning. Vi har brug for at alle spillere, trænere, direktører og fans kæmper mod det samme mål, siger Mauricio Pochettino til Sky Sports
 
Tottenham vandt i sommerens løb træningsturneringen International Champions Cup, hvor de benyttede flere af klubbens unge talenter, og det giver tro på tingene. Faktisk så meget tro, at han fortæller, at han er mere begejstret, end han nogensinde har været i klubben.
 
– Vi spillede med 17-18 årige midtbanespillere ved turneringen. Hvorfor ikke vise dem tillid og give dem en mulighed for at snuse til førsteholdet? Og stamspillerne har masser af kvalitet, det viste de til VM, siger Mauricio Pochettino.
 
Tottenhams næste opgave i Premier League er på lørdag, hvor Fulham venter i et London-opgør på Wembley.
Annonce