Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino 2.0: Disse tre er kandidater til Spurs-stilling

Af Anton Røjmer Dalsgaard
19.11.2019 Kl. 11:38
Vi tager et kig på, hvem der muligvis kan erstatte Mauricio Pochettino som træner.

I denne artikel samler vi op på tre kandidater til Mauricio Pochettinos job som cheftræner i Spurs.

Eddie Howe:

Howe har gjort et fantastisk job i Bournemouth og har givet holdet en flot og interessant spillestil. Han er ligaens længst siddende manager, og det forventes, at han på et tidspunkt rykker højere op i ligaen med et andet hold. Det kunne ifølge mange eksperter sagtens være Spurs.

I forhold til det projekt, han kunne ske at stå overfor i Spurs, ville det være interessant at se, hvordan han ville kunne løse udfordringerne. Det vil kræve en hel del i forhold til de problemer, holdet står overfor på nuværende tidspunkt, men Howe er en virkelig god manager med mange visioner og spillestile.

Derudover taler det også for et skifte for Howe, at han højst sandsynligt ikke vil rykke længere væk end London på grund af familien, hvilket man kunne se i 2011, da det gik dårligt med Burnley.

Bud: 7/10

Julian Nagelsmann:

En nogenlunde ens profil som Howe. Nagelsmann tog over i Leipzig, efter han henover sommeren havde forladt Hoffenheim.

De ligger på anden pladsen efter de overraskende førere, Münchengladbach, der har taget Bundesligaen med storm. De fører endvidere også deres Champions League-gruppe.

Han fik taget Hoffenheim fra 17. pladsen til fjerdepladsen og gav dem en europæisk billet for næste sæson.

Han taler flydende engelsk, men Tottenham-jobbet kommer muligvis lidt for tidligt i hans trænerkarriere.

Bud: 4/10

Carlo Ancelotti:

Ancelotti har været i Premier League og vundet the double med Chelsea i 2009/10-sæsonen, inden han kontroversielt (men typisk Chelsea) blev fyret.

Napoli står til at miste en masse profiler, hvilket ifølge flere italienske og engelske medier kan få Carlo Ancelotti til at spejde mod Premier League nok en gang.

Som 60-årig er Ancelotti ikke en mand med de helt store fremtidsudsigter som eventuel Spurs-manager, men hans erfaring vil uden tvivl hjælpe dem i den rigtige retning.

Bud: 8/10

 

 

Annonce