Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Poch trods skader: Janssen må finde sig en anden klub

Af Rasmus Bendrup
23.01.2019 Kl. 19:53
Mauricio Pochettino er ikke indstillet på at give Vincent Janssen en chance til i Tottenham.

Der var store forventninger til Vincent Janssen, da han i 2016 skiftede AZ Alkmaar ud med Tottenham for omtrent £19 millioner.

Han havde nemlig sæsonen forinden bombet løs i den hollandske liga med hele 27 mål i 34 kampe, men denne form har han altså ikke kunnet genskabe i London-klubben.

Her er han aldrig i spil til kamptruppen, ligesom han slet ikke var registreret til gruppespillet i Champions League.

I sidste sæson var han udlejet til Fenerbahce, men heller ikke i Tyrkiet fandt han fodboldlykken med fire mål i 16 kampe.

Han får da heller ikke lov til at genoplive sin Spurs-karriere trods skader til både Harry Kane og Dele Alli, hvilket efterlader Mauricio Pochettino med få muligheder til angriberpositionen.

– Jeg tror, at det står klart for alle, at han ikke er en del af vores planer. Han er ikke i hverken managerens eller klubbens planer. For 18 måneder siden tog vi beslutningen om, at han skal finde et andet sted at spille af forskellige årsager. Det kan ske i fodbold, lyder det kontant fra Pochettino ifølge Football London.

Annonce