Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PLBOLD kårer: Her er turneringens hold ved EM

Af Jeppe Augustsen
12.07.2021 Kl. 12:21
Vi har givet vores bud på turneringens hold ved denne EM-slutrunde.

Gianluigi Donnarumma – Italienerne kan takke Donnarumma for at stå med pokalen. Den kommende PSG-målmand har været yderst solid og haft flere pragtredninger – og så har han bare været altafgørende i deres straffesparkskonkurrence.

Joakim Mæhle – Han er på alle danskeres læber efter denne slutrunde, og med sin offensive tilgang har han været en vigtig spiller for Danmarks offensiv. Flot, flot slutrunde. 

Leonardo Bonucci – Udover at prikke bolden i kassen mod England er han igen bare yderst solid. 

Georgio Chiellini – Man tror snart ikke på, at han kan fortsætte på øverste niveau, men det gjorde han i denne slutrunde. Imponerende af den snart 37-årige italiener.

Luke Shaw – Han har gjort det så godt, at selv Jose Mourinho har rost ham. Efter en flot sæson med Manchester United fortsat venstrebacken sine gode præstationer under slutrunden.

Jorginho – Italiens krumtap på midtbanen. Han har dikteret spillet gennem sine afleveringer, placeringsevne og mundtlige lederskab. Fremragende slutrunde af Chelsea-midtbanen.

Declan Rice – Det var ikke mange løse bolde, der IKKE blev opsnappet af West Ham-stjernen på midtbanen. En stærk ankermand i det defensive og har haft en god rolle i deres offensiv, hvor han flere gange er kommet med i feltet.

Pierre-Emile Højbjerg – Den danske midtbanemotor spillede 570 minutter ud af 570 mulige, og der var måske et par minutter, hvor han ikke var god, men det var også det. Fantastisk slutrunde af Tottenham-midtbanen.

Raheem Sterling – Englands mest kampafgørende spiller og havde dermed en stor andel i deres finaleplads.

Federico Chiesa – I denne slutrunde fik han for alvor sat sin navn på den internationale scene, selv om han også har leveret flotte præstationer for Juventus. Uden tvivl Italiens farligste mand i offensiven.

Harry Kane – Det er de fire mål, han vil blive husket for i denne slutrunde, men vigtigheden i det engelske offensive spil, hvor han har gået længere tilbage i banen og været kreatør.

Annonce