AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
25:05:2020 11:36
PLBOLD kårer: Her er Premier Leagues 10 bedste målmænd

PLBOLD.dk vil nu kåre de 10 bedste målmænd i Premier League.


Inden Premier League-sæsonen starter op igen, vil vi her på PLBOLD.dk lave en række af kåringer på de forskellige positioner på banen.

Det er altid svært at lave kåringer, og især finde ud af hvilke kriterier der skal i spil. Vi har valgt følgende kriterier, som vi tager udgangspunkt i, når vi skal kåre de 10 bedste spillere på en given position.

● Generelle præstationer gennem 2018/19- og 2019/20-sæsonen
● Præstationer i alle turneringer tæller med
● Præstationer i denne sæson vægter højere end i sidste sæson
● Præstationer i Premier League vægter højere end Superligaen og the Championship fx

10. Nick Pope (Burnley)
Der er en realistisk chance for, at han kan blive førstevalg på det engelske landshold til EM næste sommer, om end han dog ikke er favorit. Han har nu ydet særdeles stabilt og godt for Burnley over en lang periode, og det er ikke uden grund, at han eksempelvis er rygtet til Chelsa.

9. Kepa Arrizabalaga (Chelsea)
Det har bestemt været skuffende i denne sæson fra verdens dyreste målmand, men han får dog nok en hårdere kritik, end hvad godt er. Inden coronapausen var han også tilbage mellem stængerne for Chelsea, hvor han i sin første sæson faktisk var ret god.

8. Hugo Lloris (Tottenham)
Det lader kun til at gå en vej for franskmanden, og sådan har det været gennem nogle år. Nedad. For nogle år siden var han blandt ligaens ypperste målmænd, men nu laver han for mange fejl, der koster dyrt. Topniveauet er dog stadig godt.

7. Rui Patricio (Wolves)
En af grundene til, at Wolves klarer sig så godt, er, at den portugisiske landsholdsmålmand står på mellem stængerne. Han er meget stabil og er i stand til at hive store redninger op, og han er især god på stregen.

6. Bernd Leno (Arsenal)
Den første sæson i Arsenal var bestemt ikke uden fejl, men i denne sæson har tyskeren virkelig spillet sig op, og der er nu ikke længere tvivl om, at the Gunners har en solid førstemålmand de næste par år.

5. Dean Henderson (Sheffield United)
Det er noget af en kometkarriere, han har haft. For andet år i træk imponerer han virkelig for Sheffield United, og han har reelt kun lavet en graverende fejl denne sæson, hvor han muligvis har været ligaens bedste målmand. Det er ganske enkelt imponerende.

4. David De Gea (Manchester United)
Det er spanske David De Gea, som Dean Henderson måske skal kæmpe med om spilletiden næste sæson. Og her har De Gea nok stadig en fordel. Han er langt mere rutineret, og hans topniveau er imidlertid også fortsat højere, selvom han har lavet flere fejl denne sæson.

3. Kasper Schmeichel (Leicester)
Med fare for at lyde danskerglad kan vi simpelthen ikke lade være med at rose Kasper Schmeichel til skyerne. Han har været fænomenal for Leicester i en årrække efterhånden, og der er intet, der tyder på, at hans niveau er i nedgang. Altid stabil – og en kæmpe leder. Klassekeeper.

2. Ederson (Manchester City)
Kæmper en hård kamp med Alisson om at være førstevalg for Brasilien, og ligesom på landsholdet er han akkurat henvist til en sekundær rolle. Han er en fantastisk målmand, der kan meget af det samme som Alisson, men han har det med at tabe hovedet af og til.

1. Alisson (Liverpool)
Det har gjort underværker for Liverpool at få Alisson til klubben, og nu er der ingen nervøse trækninger, når modstanderne lægger an til skud, for brasilianeren redder det meste. Kun ganske få fejl har han lavet i sin Liverpool-tid, og han kandiderer til at være verdens bedste målmand.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED