Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Planen er klar: Arsenal-legende kan være den næste City-træner

Af Michael Christiansen
30.03.2020 Kl. 19:55
En liste med seks navne på kommende Manchester City-trænere er skrevet.

Hvem skal overtage trænertøjlerne efter Pep Guardiola i Manchester City?

Det spørgsmål er blevet stadig mere aktuelt, efter at klubben er blevet udelukket fra al europæisk fodbold i de kommende to sæsoner.

Guardiola har en kontrakt, der løber til 2021. Men den 49-årige spanier har endnu intet meldt ud om, hvilke planer han har.

Mange forventer dog, at mestertræneren er ude af vagten, når kontrakten udløber, og derfor skal der findes en efterfølger.

Her skal medlemmer af klubbens ledelse allerede have udfærdiget en liste med seks navne. Navne på personer, der potentielt kunne være holdets næste cheftræner. Det skriver Manchester Evening News.

Fem af navnene er desværre avisen ukendte, men den sidste mand skal være Patrick Vieira. Den tidligere Arsenal-anfører og Premier League-vinder har tidligere fungeret som træner for Manchester Citys U23-hold.

Franskmanden er i dag træner i Nice.
 

Annonce