Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-profil om Messi: "Han overrasker mig hver dag"

Af Kasper Leif Pedersen
09.12.2022 Kl. 07:57
Premier League-profilen sætter nogle ord på hans holdkammerat.

Alexis Mac Allister tørner til dagligt ud for Brighton.

Dog er Premier League-spilleren i skrivende stund til VM med Argentina, hvor de har spillet sig i kvartfinalen ved dette VM.

Den 23-årige midtbanespiller har også spillet sin rolle, idet han startede inde i tre af Argentinas fire kampe indtil videre og nettede i den vigtige 2-0 sejr mod Polen. 

Nu sætter han nogle ord på Argentinas klart største stjerne i form af Lionel Messi:

– Det er svært at udpege en enkelt spiller fra vores landshold, siger han ifølge Daily Mail.

– Vi kender Leo (Lionel Messi,red.), og han overrasker os hver dag. Jeg vil sige, at det er Leo Messi. Han gør utrolige ting, både til træning og i kampene. Han virker glad, og det er meget vigtigt for os.
 
Brighton-stjernen sætter også nogle ord på fredagens modstander fra Holland:
 
– Vi ved, at de (Holland, red.) har gode spillere og en stærk idé. Men det vigtigste er at tænke på vores spil og være opmærksomme på, hvad vi kan gøre. Gruppen er rigtig god både hvad angår ånd og fodbold, slutter Mac Allister.
 
Kampen mellem Holland og Argentina bliver sparket i gang klokken 16.00.
 

KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce