Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-overblik: De kampe du ikke så i TV

Af Mads Bye Marboe
10.11.2018 Kl. 17:27
Premier League har haft tre 16-kampe på programmet denne lørdag, som ikke blev vist i TV, og dem samler vi op på her.

Huddersfield – West Ham 1-1 (Pritchard 6', Anderson 74')

Huddersfield havde både Jonas Lössl, Mathias "Zanka" Jørgensen og Philip Billing i startopstillingen, da de hjemme på John Smith's Stadium skulle forsøge at tage point fra West Ham.

Værterne kom også suverænt fra land, og allerede efter seks minutter af opgøret nettede Alex Pritchard efter oplæg af Jonathan Hogg.

Huddersfield var på vej mod tre yderst vigtige point, og det er nok forkert at sige, at det gjorde den helt store forskel, men efter 72 minutter blev målscoreren Pritchard tager ud af David Wagner, og bare to minutter senere havde Felipe Anderson udlignet til 1-1 for London-klubben.

Ovenpå pointdelingen er Huddersfield nummer 18 med syv point, mens The Hammers beholder 12. pladsen med 12 point for lige så mange kampe.

Southampton – Watford (Gabbiadini 20', Holebas 82')

Efter Cardiffs sene sejr over Brighton tidligere på lørdagen var Southampton havnet under nedrykningsstregen, og det skulle de forsøge at rette op på, da Watford gæstede St. Marys Stadium. Danske Jannik Vestergaard var atter på bænken, selvom Jack Stephens havde problemer med en skade, mens Pierre-Emilie Højbjerg startede på midtbanen.

For en sjælden gang i sæsonen var italienske Manolo Gabbiadini også med fra start, og han noterede sig for opgørets første scoring efter 20 minutter. Angriberen var hurtig over klumbspil i Watford-feltet, og fra kort afstand sparkede han bolden sikkert ind til 1-0.

The Saints fik også en scoring annulleret for offside midt i anden halvleg, og mod slutningen af mødet kunne Jose Holebas i stedet udligne for gæsterne. Venstrebacken afsluttede fra kanten af feltet, og på vej til mål rettede Cedric forsøget af, hvorfor Alex McCarthy var uden chance i målet.

Med det ene point avancerer Southampton dog alligevel til rækkens 17. plads, mens Watford indtager en foreløbig syvendeplads.

Newcastle – Bournemouth (Rondon 7', Rondon 40', Lerma 45+6')

Newcastle og Bournemouth har været igennem to vidt forskellige begyndelser på sæsonen, men det var alligevel hjemmeholdet fra Newcastle, som skulle ende med at tage alle tre point denne lørdag eftermiddag.

Det skete ikke mindst takket været Salomon Rondon, som scorede begge mål for hjemmeholdet. Det første mål af den venezuelanske angriber blev sat ind efter bare syv minutter, mens han fik fordoblet føringen kort inden pausen.

Dybt inde i første halvlegs overtid fik Jefferson Lerma til gengæld reduceret for gæsterne, da han noterede sig for sit første Bournemouth-mål, men det var ikke nok, og The Magpies spiller sig derfor op på 14. pladsen med ni point i 12 kampe. Bournemouth er stadig nummer seks, inden de resterende af rundens kampe.

Annonce