Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-legende afslører: Woodward hentede Ronaldo i min have

Af Jeppe Augustsen
06.10.2021 Kl. 06:17
Handlen mellem Manchester United og Juventus omkring Cristiano Ronaldo blev gennemført i Gary Linekers have.

Det kom som en stor overraskelse, at Cristiano Ronaldo vendte tilbage til Premier League denne sommer.

Først var det Manchester City, der stod til at hente portugiseren, men det ville Manchester United ikke tillade og kaprede handlen for næsen af byrivalerne.

Det hele skete i de sidste dage af transfervinduet, og på Deadline Day blev portugiseren præsenteret som ny Manchester United-spiller.

Premier League-legenden, Gary Lineker, som i dag arbejder som TV-vært for BBC, fortæller nu, at handlen blev færdiggjort i hans have, da Ed Woodward kom på besøg.

– Jeg lægger kortene på bordet. Ed Woodward er en af mine gode venner og bor lige ved siden af mig, siger Gary Lineker til podcasten Match of the Day Top 10 og tilføjer:

– Han hentede Cristiano Ronaldo, da han var i min have. Da han kom ind ad døren, havde han Jorge Mendes i telefonen – og jeg håber ikke, at jeg fortæller for meget.

– Jeg har et fantastisk billede af ham, mens han sad med telefonen, som jeg måske deler en dag, hvis jeg får tilladelse til det, lyder det fra Gary Lineker. 

Annonce