Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-klubber med opråb: Vi vil have EM-udgaven af VAR

Af Jeppe Augustsen
13.07.2021 Kl. 06:50
Premier League-klubberne opfordrer Premier League til at justere VAR til den fremgangsmåde, som man har anvendt under EM.

I den forgangne sæson var VAR et samtaleemne efter hver spillerunde, og det vil Premier League-klubberne gerne lave om på.

Undet sommerens EM-slutrunde har VAR været i spil, men det har slet ikke været i fokus, som man har set i Premier League – udover Englands straffespark mod Danmark, som endte med at blive slutrundens helt store samtaleemne.

Derfor er Premier League-klubberne i opråb om at justere systemet i den bedste engelske række. Det skriver The Times.

Dommerne under EM har været mere tilbøjelige til at spille fordelen, og VAR er kun blevet involveret, når det har været en 'klar og tydelig fejl'.

Hos Premier League-klubberne føler man, at VAR har fungeret meget bedre under EM end det hidtil har gjort i Premier League, og derfor opfordrer klubberne nu til at lave ændringer. 

Annonce