AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
27:05:2020 20:26
PL-klubber kigger med: Barcelona skiller sig af med seks spillere

Flere klubber i Premier League kan nu få chancen for at hente billige klassespillere.


Flere Premier League-klubber har slået lyttelapperne ud. FC Barcelona vil angiveligt af med seks spillere i det kommende transfervindue, og det kan øge mulighederne for en billig handel.

Til gengæld er La Liga-klubben på udkig efter blandt andre Inter-angriberen, Lautaro Martinez, der har storhittet i denne sæson med 16 mål i 31 kampe.

Men italienerne forlanger efter sigende 111 millioner euro. Og til den pris bliver catalanerne nødt til at komme af med nogen.

Det spanske medie, Mundo Deportivo, skriver således, at hele seks spillere meldes på vej væk fra Camp Nou.

Det skulle dreje sig om Arturo Vidal, der blandt andet har været rygtet til Newcastle; Nelson Semedo, der sendes til Juventus; Junior Firpo og Jean-Clair Todibo. Sidstnævnte meldes til Everton.

Derudover skulle Rafinha også være på vej væk. Han var tæt på at skifte til Arsenal i 2017, og han meldes endnu en gang til Nordlondon.

Den sidste spiller på den lange afskedsliste er Moussa Wague, der blandt andet har været sat i forbindelse med Leicester så sent som i januar. Forsvarsspilleren har været lejet ud til Nice i denne sæson.

En syvende spiller, som Mundo Deportivo dog ikke nævner, er Philippe Coutinho, der angiveligt er på vej til enten Tottenham eller Newcastle.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED