Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-ikon undrer sig: Hvorfor brugte Arsenal penge på ham?

Af Daniel Sichlau
24.09.2021 Kl. 09:29
William Gallas kan ikke få regnestykket til at hænge sammen efter Arsenal spenderede store summer på en ung profil i det forgangne transfervindue.

Kvalitet koster, men spørgsmålet er hvor meget kvalitet Arsenal har fået for pengene i det forgangne transfervindue, hvor The Gunners spenderede £50 millioner på Brightons centerback, Ben White.

I hvert fald hvis man spørger Premier League-ikonet William Gallas, der ikke kan få pris og kvalitet til at gå op.

Det siger den tidligere Arsenal-, Tottenham- og Chelsea-centerback til GentingBet, ifølge Daily Mail

– Det er svært for mig at forstå hvorfor Arsenal spenderer £50 millioner på en spiller, der stadig har til gode at bevise sig selv på højeste niveau, samtidig med at Manchester United bruger £40 millioner på Varane.

– Varane er en klassespiller sammenlignet med Ben White. Ben White er stadig ung. Som jeg sagde, så har han stadig ikke bevist noget endnu. Hvordan kan man smide et prisskilt på £50 millioner for ham?

For Gallas er det også helt skørt at sammenligne Varane med White.

– Jeg respekterer ham. Jeg kender ham ikke. Jeg respekterer ham og håber at han bliver en stor spiller, men han har ikke bevist noget endnu. Du kan ikke sammenligne Ben White og Varane. Jeg er ked af det, men det er ikke muligt.

– Det er ikke fordi at han (Varane, red.) også er franskmand, at jeg siger sådan. Han kommer fra Real Madrid. Han kommer ikke fra Brighton, hvilket er sagt i al respekt for dem.

Annonce