Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-dommer erkender: Jeg skulle have udvist Pickford

Af Jeppe Augustsen
10.01.2021 Kl. 09:45
Michael Oliver er ikke bange for at erkende, at han skulle have udvist Jordan Pickford i kampen mod Liverpool.

For de fleste Liverpool-fans var kampen mod Everton den 17. oktober sidste år muligvis den værste i sæsonen.

I slutminutterne blev et afgørende mål af Jordan Henderson anulleret, fordi Sadio Manés ene arm var i en spinkel offside. Tidligere i kampen måtte Virgil van Dijk forlade banen med en skade efter en voldsom tackling af Jordan Pickford, og skaden forventes at holde Liverpool-midtstopperen ude resten af sæsonen.

Liverpool-fans var rasende over, at dommer Michael Oliver ikke gav Everton-målmanden det røde kort, og Michael Oliver erkender nu selv, at han skulle have udvist Jordan Pickford.

I et sjældent interview udtaler en Premier League-dommer nu sig om en af sæsonens kontroversielle kendelser.

– Vi tænkte alt for meget over at tage kendelsen skridt for skridt i stedet for at se det i et større billede, som også vil være at overveje tacklingen. Vi skulle have startet kampen op igen med offside-kendelsen, som vi gjorde, men med en anden straf til Jordan Pickford, siger Michael Oliver til Daily Mail.

– Vi har alle, inklusiv mig selv, ikke tænkt så meget over tacklingen, som vi burde have gjort. Vi kunne have dømt offside og udvist Pickford, siger Michael Oliver.

Annonce