Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-direktør forlader klub - tager i stedet til Newcastle

Af Jeppe Augustsen
07.02.2022 Kl. 10:48
Newcastle har langt om længe fundet klubbens nye tekniske direktør.

Siden de nye ejere er kommet til Newcastle, har de været på udkig efter at finde en ny teknisk direktør.

Flere navne er blevet rygtet til St. James' Park, men nu har de fundet deres mand. Det bliver Dan Ashworth fra Brighton.

Brighton har i dag bekræftet, at Dan Ashworth har opsagt sin stilling som teknisk direktør i klubben for at overtage en lignende rolle hos en anden Premier League-klub – dog uden at nævne Newcastle.

Men ifølge adskillige engelske medier – heriblandt Daily Mail – er der tale om Newcastle.

Dan Ashworth skal overstå en periode med orlov, før han kan begynde sit nye job i Newcastle. 

Annonce