Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-dansker afslører: Jeg snakkede med Celtic

Af Jeppe Augustsen
08.06.2021 Kl. 12:53
Philip Zinckernagel fortæller, at han var et interessant emne hos flere klubber, da han spillede i Bodø/Glimt.

I næste Premier League-sæson kommer vi til at se en del flere danskere i aktion, og de fleste af dem kommer fra Brentford.

Der er dog også en dansker i Watford, som også rykkede op – nemlig Philip Zinckernagel.

I januarvinduet skiftede han fra Bodø/Glimt til Watford og var med til at spille dem i Premier League. Han fortæller nu, at der var en del interesserede klubber, heriblandt Celtic.

– Vi var aldrig tæt på at lave en aftale med Celtic, men der var en del dialog og interesse. Så det var noget, jeg var nødt til at overveje, siger Philip Zinckernagel til Daily Record og tilføjer:

– Der var også flere interesserede Championship-klubber, men det vakte ikke helt min interesse, som det gjorde med Watford. Det var en meget større klub, og i sidste ende var det egentlig en let beslutning, lyder det fra danskeren.

Annonce