Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'Pinlig debut': Chelsea-spiller lukker formentlig ikke et øje i nat

Af Emil Plovgaard
11.09.2021 Kl. 20:16
Saul Niguez spillede ikke sit livs bedste kamp lørdag eftermiddag, og blev derfor skiftet ud efter 45 minutters spil.

Saul Niguez fik ikke den ønskede debut for Chelsea, der ellers vandt med 3-0 mod Aston Villa.

Spanieren blev flået ud efter kampens første 45 minutter, og ifølge Graeme Souness, der er ekspert, foranledigede Niguez tre store fejl i første halvleg.

– Der var fire Villa-chancer i løbet af første halvleg, og de tre af dem skyldte Saul, lød det således fra Souness ifølge Daily Mail.

– Villa har gjort det rigtig godt, og de er kommet med den fornødne energi. Tuchel bliver nødt til at handle og skifte Saul ud, var opfordringen fra Souness.

Som sagt, så gjort. Det blev ikke til mere end en halvlegs fodbold for Niguez på Stamford Bridge lørdag eftermiddag.

Også de sociale medier er hårde ved Niguez efter debuten i Chelsea-trøjen. 

  • Saul Niguez er et levende bevis på, hvor svært det er at vænne sig til Premier League. Spillede som en pose kartofler i første halvleg, skrev en bruger på Twitter.
  • Jeg har ikke set debuter, der har været værre end Niguez' første halvleg. Pinlig debut, skrev en anden.
  • Tiltrængt boost til Chelsea, eftersom Villas bedste spiller i første halvleg, Saul Niguez, nu bliver taget ud, bedyrede en tredje.

Saul Niguez skiftede denne sommer til Chelsea fra Atlético Madrid.

Tirsdag aften har han muligheden for at tage revanche foran hjemmefansene, når Stamford Bridge lægger græs til Champions League-kampen mellem Chelsea og Zenit.

Annonce