Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Phelan garanterer: United går stadig efter superstjerne-signings

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.12.2019 Kl. 09:25
Manchester United-assistenttræneren udtaler, at man ikke kun fokuserer på at købe unge spillere.

Manchester United har omlagt sin transferstrategi og har haft stor fokus på at rekruttere unge spillere, efter Ole Gunnar Solskjær tiltrådte som træner for snart et år siden.

Meget tyder også på, at spillere som Erling Håland og Jadon Sancho står højt på ønskesedlen forud for januartransfervinduet.

Men Solskjærs assistenttræner, Mike Phelan, garanterer nu fansene for, at der stadig er plads til at signe etablerede superstjerner.

– Der skal være den rette blanding. Jeg tror stadig, at Manchester United ønsker at hente superstjerner, men man ønsker at se dem udvikle sig og blive en del af noget større, fortæller Phelan til London Evening Standard.

I Ed Woodwards første år som vicebestyrelsesformand virkede det til, at han havde stort fokus på først og fremmest at signe store verdensstjerner. Det var ingen ubetinget succes, og Phelan tror, at fansene har forståelse for, at man nu har særligt fokus på at hente unge spillere.

– Vi har gamle fans, pensionister, unge fans, men fodbolden er blevet mere global, og jeg tror, folk har forståelse for, hvad Manchester United står for, siger Phelan.

– De er ikke kun fans af os, fordi vi henter superstjerner, men støtter os, fordi de kan omfavne hele fodboldklubbens tradition.

 

Annonce