Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Phelan foretrækker en rolle som Manchester Uniteds sportsdirektør

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.04.2019 Kl. 12:09
Daily Mirror skriver søndag, at Mike Phelan ønsker at blive udnævnt til Manchester Uniteds nye rolle som sportsdirektør.

Assistenttrænerne Michael Carrick og Kieran McKenna er ifølge Daily Mirror få dage fra at forlænge deres kontrakter med Manchester United, men Mike Phelan, der tilbragte 15 år i klubben som Sir Alex Fergusons højre hånd, har andre planer.

Den 56-årige assistentræner arbejder sideløbende som sportsdirektør for australske Central Coast Mariners, og Phelan skulle angiveligt foretrække at besætte samme stilling for Manchester United – som i øjeblikket leder efter netop en sportsdirektør.

Daily Mirror erfarer, at Phelan selv føler, at han besidder kvaliteterne til at overtage det ledige sportsdirektørsæde på Old Trafford,  og han skulle som bekendt selv brænde mere for dét end for at fortsætte på sidelinjen som assistenttræner.

Ole Gunnar Solskjær har heller aldrig lagt skjul på, at han håber på, at Mike Phelan fortsætter i klubben i en eller anden udstrækning.

– Jeg tror, at Ed Woodward og Mike Phelan finder en løsning snart. Han er en vigtig del af klubben, udtalte nordmanden tidligere på måneden.

Annonce