Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Petr Cech jagter flot milepæl mod Liverpool

Af Pelle Rigtrup
18.12.2017 Kl. 12:05
Arsenals tjekkiske målmand håber, at han kan holde buret rent i fredagens opgør mod Liverpool og dermed komme på 200 clean sheets i Premier League.

For niende gang i denne sæson formåede Petr Cech at holde buret rent, da Arsenal i weekenden besejrede Newcastle med 1-0. 

Det var samtidig tjekkens clean sheet nummer 199 i Premier League, og han kan dermed runde en vanvittig flot milepæl, hvis han formår at holde Liverpool fra fadet på fredag. 

Cech er godt klar over, at han nærmer sig den flotte milepæl, og han lægger da heller ikke skjul på, at det vil være den perfekte julegave, hvis han runder 200 på fredag: 

– For et par uger siden håbede jeg, at Liverpool-kampen ville blive den kamp, hvor jeg nåede 200, så det er helt sikkert mit ønske og mål. 

Med 199 clean sheets er Cech uden tvivl den målmand, der holdt buret rent flest gange i Premier Leagues historie. Den næste på listen er David James med 169, der som bekendt har indstilllet karrieren, mens Joe Hart er den næstbedste aktive målmand med 122. 

En stor del af målmandens clean sheets stammer fra hans tid i Chelsea (162), mens de sidste 37 er kommet i hus i Arsenal-trøjen.

Annonce