Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Peter Schmeichel skaber store overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
28.04.2025 Kl. 10:20

Den danske landsholdslegende i form af Peter Schmeichel er ikke i tvivl.

Liverpool har vundet det engelske mesterskab, da cheftræneren Arne Slot blandt andet har fået styr på midtbanen.

Ryan Gravenberch, Alexis Mac Allister og Dominik Szobozslai har været den foretrukne midtbanekonstellation for Liverpool-bossen Arne Slot i denne sæson.

Det går ikke ubemærket hen hos Peter Schmeichel, der bestemt har bidt mærke i den velsmurte midtbaneakse hos The Reds. Det understregede danskeren i et interview søndag aften.

– Hvad han har gjort godt, er, at han (Arne Slot, red.) har taget væsentlige beslutninger i forhold til at besætte midtbanen. Den midtbane fungerer virkelig godt nu, indleder Peter Schmeichel og fortsætter:

– Nu er den mindre energisk i forhold til under Jürgen Klopp. Med Arne Slot handler det mere om at slappe af, når de har bolden og ikke give den væk.

– Det er vildt at tænke på, at han kun har brugt 15-16 spillere i hele sæsonen. Men han har formået, at få dem i god form og derfor vinder de også Premier League, siger United-legenden således i Viasat-studiet inden opgøret mod Spurs søndag aften.

Kampen på Anfield endte som bekendt med en svimlende storsejr til Merseyside-klubben, der sendte Spurs hjem til London med et 5-1-nederlag, mens Mohamed Salah kunne skrive endnu en milepæl bag øret.

Derfor er Liverpool nu engelske mestre for 20. gang, da de ikke længere kan hentes af Arsenal på andenpladsen i Premier League.

Næste modstander for Arne Slots tropper er Chelsea, der kæmper med om de Champions League-givende pladser.

Samtidigt er det nu kommet frem, hvornår mesterskabsfejringen og paradekørslen finder sted i Beatles-byen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce