Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Perfekt sæsonstart forsætter: Manés mål sørgede for Liverpool-sejr

Af Morten Bruun Jørgensen
14.09.2019 Kl. 13:22
Newcastle indledte stærkt mod Liverpool, men det var alligevel the Reds, der kunne trække sig sejrrigt ud af hjemmekampen.

Fem kampe kan i fodboldverdenen ikke give mere end 15 point, men det har Liverpool nu også formået.

På eget græs startede det ellers skidt lørdag eftermiddag mod et tændt Newcastle-mandskab, der bed godt fra sig. Efter syv minutter fik hollandske Jetro Willems scoret et fremragende mål, da han kanonerede bolden ind bag Adrián med sin højre fod.

Langsomt kom Liverpool bedre med i opgøret, og efter 28 minutter var det Sadio Manés tur til at score med højre fod. Liverpoool-stjernen tæmmede bolden i feltet efter en aflevering af Andrew Robertson, og straks placerede han bolden helt oppe i det fjerneste hjørne.

Generelt var senegaleseren i et strålende spilhumør, og fem minutter inden pausen fik han scoret igen. Indskiftede Roberto Firmino sendte bolden i dybden, hvor en fremadstormende Martin Dubravka tøvede i sidste øjeblik, hvorfor bolden pludselig havnede få meter fra stregen, så Sadio Mané blot skulle sætte indersiden på.

Efter pausen var Liverpool flere gange tæt på at scoret det tredje mål, men først 20 minutter før tid lykkedes det, da Roberto Firmino på genial vis spillede Mohamed Salah fri, og egypterens svigtede ikke i duellen mod Martin Dubravka.

Liverpool er fortsat på førstepladsen i Premier League, mens Newcastle er på 15. pladsen med fire point.

Annonce