Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pep roser og bænker De Bruyne frem mod Chelsea

Af Emil Eire Frerk Olsen
09.02.2019 Kl. 11:59
Kevin De Bruyne kæmper stadig lidt med at finde formen fra før det skadesplagede efterår.

Det har været et hårdt efterår for Citys belgiske stjerne Kevin De Bruyne, som først er kommet tilbage omkring holdet i den seneste måneds tid og tydeligt har brug for lidt mere tid for at finde sit gamle niveau.

I onsdags blev De Bruyne så bænket mod Everton, og det kan godt komme til at ske igen, udtalte Pep Guardiola til pressekonferencen.

– Det er ret sandsynligt (at han ikke spiller red.). Alle spillere ved, at det er sandsynligt at spille og ret sandsynligt ikke at spille. Sådan er det.

– Vi prøver at kontrollere spillerne. Han spillede de to sidste kampe, og jeg foretrak, at han kun spillede et par minutter mod Everton.

– Han spillede fem minutter plus overtid, og han var fantastisk, attituden, det hele. Jeg vil gerne vedligeholde det i en lang periode. Nogle gange er du nødt til at være påpasselig, når man har været ude i lang tid. Jeg vil ikke have ham til bare at spille hver kamp lige med det samme, afrunder Guardiola.

Kevin De Bruyne har blot spillet 11 kampe og scoret en enkel gang indtil videre i denne Premier League-sæson. 

 

Annonce