Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Penge ud af vinduet: Så mange millioner har Markovic suget til sig uden at have spillet for Liverpool

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.11.2018 Kl. 17:30
Det er ikke småpenge, Lazar Markovic har kostet Liverpool i løn, selvom serberen ikke har spillet for The Reds i flere år.

Det er 1295 dage siden, at Lazar Markovic sidst gik på fodboldbanen for klubben, der i sin tid betalte £20 millioner for ham – Liverpool.

Nu har Markovic-  gudskelov for Liverpools lønudgifter –  mindre end et år tilbage på den kontrakt, som han indgik med Liverpool i 2014, da han skiftede fra Benfica, men hans usuccesfulde ophold på Anfield har været en dyr fornøjelse for The Reds.

Således skriver Liverpool Echo, at den endnu blot 24-årige i sin tid underskrev en kontrakt, som indtjente ham £50.000 ugentligt som Liverpol-spiller.

Forholder man det tal i forhold til, at Markovic ikke har spillet en kamp for klubben i mere end tre og et halvt år, betyder det, at Liverpool rundt regnet har udbetalt £9,2 millioner i løn til serberen i perioden – svarende til 77 millioner danske kroner.

Med til historien hører dog, at Liverpool næppe har udbetalt hele serberens løn under de fire lejeophold, han har haft hos andre klubber i tidsperioden, men der er med sikkerhed stadig tale om en stor udgift for en spiller, som ikke har været i nærheden af spilletid i flere år.

Og det er måske netop den gode løn, som har holdt Markovic i Liverpool så længe.  Markovic var milimeter fra at skifte til Anderlecht i sommertransfervinduet, men kunne ikke blive enig med den belgiske storklub om personlige vilkår. Markovic har dog selv afvist, at det skulle være et spørgsmål om penge, som fik ham til at afvise handlen i sidste sekund. 
 

Annonce