Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pellegrini jubler over Wilshere-comeback

Af Mads Bye Marboe
18.04.2019 Kl. 13:40
Jack Wilshere er blevet sin skade kvit, og det glæder West Ham-manager, Manuel Pellegrini.

Jack Wilshere startede inde i sæsonens første fire kampe for West Ham, men grundet en ankelskade, som han desuden blev opereret for tilbage i december, har han blot spillet yderligere én kamp.

Den engelske midtbanespiller er dog ved at være ovenpå igen, og med Manuel Lanzini og Samir Nasri ude med skader, kan Wilshere meget vel komme i spil, når West Ham lørdag møder Leicester.

– Jack Wilshere er okay. Han har arbejdet uden problemer. Vi får at se, hvordan han har det i morgen. Han har allerede spillet en kamp for U/23-holdet. Vi kommer til at tage en snak med ham, men det bliver snart – i denne eller næste uge. Jeg håber, at han når at spille nogle kampe inden sæsonens afslutning, fortæller chileneren til Sky Sports og tilføjer:

– Han er en midtbanespiller, vi har brug for, fordi så mange af dem er skadet hele tiden. Yarmolenki, Lanzini, Wilshere (har været ude), så det bliver godt at få ham tilbage.

West Ham er nummer 11 med 42 point inden de sidste fire spillerunder.

Annonce