Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pearson storroser angriberprofilen Troy Deeney

Af Gustav Tornby
21.01.2020 Kl. 19:45
Der er store rosende ord til angriberen Troy Deeney fra Watford-manager Nigel Pearson.

Troy Deeney fik sit straffespark reddet af Paulo Gazzaniga i sidste weekend, hvor Watford måtte nøjes med 0-0 hjemme på Vicarage Road mod Tottenham. 

Tirsdag aften skal den engelske angriber atter i aktion, når hans Watford skal i aktion mod Aston Villa på Villa Park. Med det in mente, at Deeney er fan af Aston Villas ærkerivaler, Birmingham, er det ofte, at Deeney udsættes for bemærkelsesværdige tilråb fra lægterne. 

Manager Nigel Pearson, tror dog nok på, at hans kaptajn skal klare presset og komme sig over skuffelsen mod Tottenham. 

– Han er motiveret. Ja, han scorede ikke på straffesparket i weekenden, men han er en spiller, der nyder at være i pressede situationer – uanset hvordan andre folk anser ham. Han nyder at blive udfordret og det anser jeg som værende en stor del af hans karakter, fortæller Pearson ifølge London Evening Standard og uddyber: 

– Som resten af spillerne, så vil han fortsat have en stor rolle i forsøget på at vende vores sæson. 

– I må selv spørge ham, om han kommer til at få en positiv reaktion fra modstandernes fans i aften, men gør han ikke det, så skal han nok klare det alligevel, slutter Pearson. 

Watford har blot tabt en af deres seneste ni kampe på tværs af alle turneringer. 

Annonce