Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Paul Pogba er muligvis klar mod Sevilla

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.03.2018 Kl. 08:49
Paul Pogba trænede med resten af holdet mandag forud for opgøret mod Sevilla i Champions League.

Mandag kunne engelske medier rapportere, at Pogba ikke tog del i Manchester Uniteds træning forud for skæbnekampen mod Sevilla tirsdag. 

Det viser sig dog ikke at være sandt. Paul Pogba trænede med – om end kun et kort stykke tid. 

–  Han trænede med, efter journalisterne var smuttet fra træningsområdet. Jeg ved ikke, om han bliver klar til aftenens kamp, men han trænede i hvert fald med, siger Jose Mourinho til Manchester Uniteds officielle hjemmeside. 

Den franske midtbanestjerne fik en mindre skade i træning inden weekendens kamp mod Liverpool, og spekulationerne har sidenhen gået på, at han ikke ville blive klar til kamp mod Sevilla. 

Nu er hans navn måske alligevel at finde i startopstillingen, men det afhænger formentlig af, om Mourinho tør risikere en større skade til sin stjerne eller ej. Hvis ikke, står McTominay og Matic klar, ligesom Fellaini også er tilbage i holdets trup efter sin skade. 

Annonce