Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pas på, Everton: AS Roma har budt på Malcom

Af Pelle Rigtrup
20.07.2018 Kl. 11:40
Ifølge Sky Italia har AS Roma afgivet et bud på Everton-emnet Malcom.

Med 12 mål og syv assists var Malcom i sidste sæson den helt store spiller i Bordeaux. Brasilianeren har dog ikke lagt skjul på, at han gerne vil væk denne sommer, og flere klubber har allerede vist interesse for ham. 

I en periode så han ud til at havne i Inter, men Milano-klubben formåede ikke at nå til enighed med Bordeaux, og for nyligt lød det så, at Everton var tæt på at snuppe brasilianeren. 

Ifølge Sky Italia er The Toffees dog blevet overhalet af AS Roma. 

Hovedstadsklubben har angiveligt afgivet et bud på £31,3 mio. for den unge offensivspiller, og de venter nu på svar fra Bordeaux. 

Samtidig melder Sky Italia, at Malcom allerede har forhandlet de personlige vilkår på plads med AS Roma. 

21-årige Malcom har spillet for Bordeaux siden januar 2016, hvor han kom til klubben fra Corinthians. 

Annonce