Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Parlour: Emery har overgået forventningerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.04.2019 Kl. 09:31
Den tidligere Gunners-spiller havde ikke forudset, at Unai Emery ville opnå succes så hurtigt.

Unai Emery har overgået alle forventninger, som Ray Parlour havde til den spanske træner forud for sæsonstarten.

Spanieren har tidligere bevist for Sevilla og Paris Saint-Germain, at man ikke må undervurdere ham, men Parlour er alligevel imponeret over,  hvordan han i sin første sæson har båret Arsenal frem til en mulig top fire-placering samt succes i Europa League.

– Jeg havde ikke regnet med, at Arsenal ville være med i kampen om top fire på dette stadie af sæsonen.  Der er sket store ændringer, og ender de som nummer fire, så sæsonen over i historiebøgerne som en bemærkelsesværdig én af slagsen, fortællere Parlour til Sky Sports.

– Jeg havde forventet, de ville ende som femmer eller sekser og derfra kunne bygge videre til næste sæson, men i øjeblikket ligger de godt.

Og formår Unai Emery at kvalificere sig til Champions League via enten Premier League eller Europa League, smitter det også af på sommerens transfermarked, mener Parlour.

– Finansielt er klubben gået glip af mange penge såvel som spillerkøb, for spillere ønsker at spille i Champions League, siger den forhenværende Arsenal-spiller.

Annonce