Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
16:02:2021 07:48
Palace overvejer trænerskifte: Ønsker at kapre Swansea-manager

Crystal Palace lurer angiveligt på Swanseas manager Steve Cooper.


Crystal Palace har ikke set synderligt stærke ud i år, hvorfor de i skrivende stund befinder sig på 14. pladsen i tabellen med 29 point som følge af to kritiske nederlag til henholdsvis Leeds og Burnley.

Sidstnævnte tabte man i weekenden 3-0 til, hvilket heller ikke er noget, man ser lunt på i Palace-bestyrelsen.

Den folkekære Roy Hodgson står fortsat i spidsen for The Seagulls, men den erfarne træner er samtidig fyldt 73 år, hvorfor der ikke underligt spekuleres i en fremtidig erstatning ved sidelinjen på Selhurst Park.

Her skulle man angiveligt have udset sig Swanseas træner Steve Cooper, der hidtil har ført svanerne til en tredjeplads i den indeværende Championship-sæson.

Historien har godt nok oprindeligt The Sun som afsender, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at mange, mere troværdige medier såsom BBC, Give Me Sport og Football London alle har videreformidlet rygtet.

Dette kan have noget at gøre med, at ansættelsen af Cooper i Palace faktisk virker som et godt og realistisk match.

41-årige Steve Cooper tog over i Swansea i sommeren 2019.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE