Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Palace-chef erkender: Jeg kender ikke Zahas fremtid

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.11.2019 Kl. 15:23
Steve Parish ved ikke, hvor længe Wilfried Zaha forbliver Crystal Palace-spiller.

Crystal Palace-bestyrelsesformand Steve Parish har ikke en spåkugle, der kan fortælle ham, hvad Wilfried Zahas fremtid bringer.

– Jeg har ingen krystalkugle, og jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, siger Parish til Goal.

– Der er omstændigheder, hvor det ville være rigtigt for Wilfried og klubben, og der er omstændigheder, hvor det ikke er.

Den ivorianske winger skulle angiveligt have indleveret en transferanmodning denne sommer i forsøget på at fremtvinge et skifte til Arsenal.

The Gunners skulle også have budt op mod £40 millioner for Zaha, men det var langt fra den pris, som The Eagles forlangte.  Det bekræfter Parish mere eller mindre.

– Det var ingen hemmelighed, at Zaha gerne ville fremme sin karriere hos en Champions League-klub, for det har jeg haft diskussioner med ham om, siger Parish.

– Men der var ingen Champions League-klub som tilbød os noget nær det, som ville være acceptabelt. Jeg tror ikke, at nogen syntes, det var et rimeligt bud, så spilleren blev.

 

Annonce