Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pålideligt lokalmedie: Pochettino ønsker comeback for Manchester United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.12.2019 Kl. 12:12
Manchester Evening News skriver, at den tidligere Tottenham-træner ønsker at overtage trænersædet i Manchester United.

Mauricio Pochettino som Manchester United-træner og José Mourinho som Tottenham-manager.

For et år siden havde det været den omvendte verden, men i dag kan det måske ende med at blive en realitet, skriver Manchester Evening News.

Lokalmediet erfarer nemlig, at den nyligt fyrede Tottenham-træner stadig er fortryllet af tanken om at overtage trænersædet på Old Trafford.

Argentineren skulle være blevet øremærket af The Red Devils som José Mourinhos afløser, da portugiseren blev fyret i december sidste år.

Pochettino skulle også selv have ønsket at overtage Manchester United allerede dengang, men Ole Gunnar Solskjærs 14 sejre i sine første 19 kampe betød, at han i sidste ende blev foretrukket i stedet.

Nu er Solskjær til gengæld under stort pres, mens Mauricio Pochettino straks er blevet noget nemmere for Manchester United-ledelsen at hyre.

The Red Devils' topledere skulle dog stadig støtte Ole Gunnar Solskjær og nordmandens genopbygningsprojekt, men fortsætter resultaterne med at udeblive, er det ikke sikkert, at det standpunkt varer ved.

 

Annonce