Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pålidelige Romano: Sancho-forhandlingerne skrider hurtigt frem

Af Rasmus Bendrup
03.08.2020 Kl. 13:31
Fabrizio Romano melder nu, at Manchester United er i fremskredne forhandlinger med Borussia Dortmund.

Tidligere på dagen begyndte rygterne om at Jadon Sancho er på vej til Old Trafford virkelig at tage fart, da Manchester United altså har afgivet et nyt bud.

Problematikken består dog i, at Borussia Dortmund og Manchester United ikke er enige om, hvor meget af beløbet på cirka £100 millioner, der skal betales i rater og bonusser.

Nu bakker den pålidelige Fabrizio Romano så op om dette, og skriver, at Borussia Dortmund og Manchester United nu er i 'fremskredne forhandlinger'.

Han skriver ligeledes, at Manchester United hele tiden har villet betale beløbet i rater, og at selvom der endnu ikke er enighed, så taler klubberne altså sammen.

Dertil tilføjer han desuden, at de personlige vilkår ikke bliver noget problem, og at en potentiel kontrakt vil løbe indtil 2025.

I Romanos seneste tweet skriver han således, at Sancho nu afventer, at klubberne når til enighed, da han gerne vil til United.

Derudover melder han, at Borussia Dortmund presser på for at nå frem til en konklusion, da de gerne vil have en erstatning på plads hurtigt.

Annonce