Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

På fri transfer: Liverpool-rivaler er de første til at tilbyde Lallana kontrakt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.02.2020 Kl. 10:34
Der skulle være adskillige bejlere til Adam Lallana i Premier League, men hidtil har kun en klub startet forhandlinger med englænderen.

Adam Lallana står til at forlade Liverpool til sommer, når hans kontrakt med klubben udløber.

The Reds skulle have accepteret, at man vil miste den 31-årige englænder, som man signede fra Southampton i 2014, på en fri transfer.

Adskillige Premier League-klubber skulle stå klar til at kaste sig over chancen for at signe Lallana, og der også en række af The Reds' rivaler iblandt.

Arsenal udviser blandt andet interesse, men det skulle være Tottenham, der som den første klub har taget kontakt til Liverpool-spillerens agenter for at forhandle en kontrakt på plads.

Det skriver Daily Mail lørdag.

Lallana er angiveligt på udkig efter en ny klub, der kan tilbyde ham mere spilletid end i Liverpool, hvor han i en række sæsoner er blevet brugt som trupspiller.

Tottenham er som bekendt uden Christian Eriksen nu og skulle anse Lallana som et billigt alternativ til danskeren.

 

Annonce