Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Owens forudsigelse: Sådan går det de engelske hold i Champions League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.11.2020 Kl. 13:51
Michael Owen regner med en sejrrig spillerunde i Champions League for de engelske hold.

Michael Owen er meget optimistisk på de engelske Champions League-holds vegne, da den tidligere Liverpool- og Manchester United-angriber forventer, at alle fire mandskaber tager sejren i midtugekampene.

Manchester United blev det første engelske hold til at lide nederlag i dette års Champions League i sidste spillerunde, men Owen forventer, at klubben tager revanche i aften.

– United leverede en stor præstation, sidst de spillede på eget græs mod RB Leipzig i Champions League. Kan de lave en lignende præstation i aften, skal de nok få tre værdifulde points, siger Owen til BetVictor.

Fra Chelseas side forventer den forhenværende angriber en professionel indsats, som vil sikre dem en relativt sikker sejr og endnu et clean sheet mod Rennes.

Pep Guardiola og Manchester City skulle også kunne sikre sig kvalifikation til knockout-spillet med en sejr over Olympiakos, mener Owen, som samtidigt tror, at Diogo Jota og Sadio Mané kommer til at spille hovedroller i kampen mod Atalanta onsdag.

– Man bliver nødt til at holde øje med Jota, men Sadio Mané har også været i topform hele sæson, og jeg tror, han bliver blandt målscorerne i en hjemmesejr på Anfield, siger Owen.

 

Annonce