Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Owen nærer ikke tiltro til tidligere klub: Tottenham har mere kvalitet

Af Simon Jensen
22.08.2019 Kl. 18:55
Tottenham og Newcastle tørner i den forestående weekend sammen i London, og i den duel forventer den tidligere Newcastle-angriber Michael Owen ikke, at The Magpies får overhånden på deres Premier League-kollegaer fra hovedstaden.

Mens Tottenham er startet flot med fire points i to kampe – blot andet en remis på Etihad Stadium mod de forsvarende mestre – har Newcastle ikke set gode ud mod hverken Arsenal eller senest Norwich City, hvorfor Steve Bruces mandskab endnu ikke har sat nogen point på kontoen. 

Og står det til Michael Owen, der er noteret for 26 scoringer i 71 officielle kampe i den hvid- og sortstribede Newcastle-trøje, får The Magpies ikke meget givtigt med fra søndagens opgør – og i hvert fald ikke point. 

– Spurs havde heldet med sig i weekenden på Etihad, men tog også deres del i en underholdende og velspillet kamp, og jeg forventer, at Tottenham har mere kvalitet end Newcastle, der har skuffet mig hidtil i sæsonen, fortæller den nu pensionerede angriber til BetVictor. 

Tottenham og Newcastle dueller om sejren og de tilhørende tre points søndag eftermiddag klokken 17:30 dansk tid. 

Annonce