Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overtro og tricks: Derfor spillede Cantona altid med kraven oppe

Af Michael Christiansen
30.03.2020 Kl. 19:25
Eric Cantona grundlagde sit kendetegn helt tilbage i 1993.

Det er sådan, vi kender ham.

Med et upåvirket, nærmest arrogant udtryk i ansigtet. Og så selvfølgelig med kraven på spillertrøjen slået op.

Eric Cantonas stil fornægtede sig ikke.

Nu får vi hemmeligheden bag den opslåede krave.
I anledning af forfatter Wayne Bartons kommende bog om ikonet, King Eric – Portrait Of The Artist Who Changed English Football, har Manchester Evening News nemlig valgt at bringe et uddrag, hvori det særlige kendetegn forklares.

Det hele kan dateres tilbage til den 7. november 1993. Her stod den nemlig på lokalderby i Manchester.

Manchester United havde på dette tidspunkt haft Cantona i klubben i et år, men mødet med Manchester City denne dag blev alligevel historisk.

Den overtroiske franskmand havde nemlig forinden mærket noget prikke i benet og frygtede det kunne være en særlig nerve i ryggen, der var skyld i det, hvilket kunne være alvorligt.

Han valgte derfor at forsøge at komme det til livs ved at slå kraven op(!). Det lod dog til at virke – om det så var en placeboeffekt, rent held, eller om det rent faktisk havde noget at sige, er svært at vurdere. Men Cantona scorede to gange i kampen, så United endte med at vinde 3-2 efter at have været bagud 0-2.

Den handlekraftige profil spillede yderligere fire år i klubben og vandt tre mesterskaber mere med Manchester United.

 

Annonce