Overtrådte UEFA-regel: Spansk stjerne misser næste kamp
Rodri misser næste kamp for Spanien.
Det skyldes, at han overtrådte en ny regel fra UEFA, efter at han henvendte sig til dommeren i Spaniens 1-0-sejr over Italien.
Rodri, der til daglig spiller hos Manchester City, blev også tildelt en advarsel i forbindelse med Spaniens 3-0-sejr over Kroatien i den første gruppekamp.
De to gule kort i gruppespillet betyder, at han nu ikke længere er i betragtning til opgøret mod Albanien på mandag.
Rodri fik gult kort, da han kommunikerede med kampens dommer, Slavko Vincic. Og det må man ikke længere. Det er nemlig kun anførere, der har lov til at henvende sig til dommerkvartetten.
Det er Alvaro Morata, der er anfører for Spanien, og derfor er det alene ham, som må snakke med dommerne.
Spanien fik noget heldigt alle tre point i kampen mod Italien, da Riccardo Calafiori blev noteret for et selvmål. Det blev kampens eneste mål.
Dermed er Spanien sikre på at lande på en førstepladsen i gruppen, der, foruden Italien, også består af Kroatien og Albanien.
I særlige tilfælde får landshold dog lov til at bryde reglerne.