Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overraskende: Han var ikke engang på Englands ønskeliste

Af Emil Plovgaard
18.10.2024 Kl. 13:03

Daily Mail kan afsløre, at Newcastle-manager Eddie Howe ikke engang var på ønskelisten hos det engelske fodboldforbund, FA.

Howe regnes ellers som en af de bedste engelske managere i øjeblikket.

Læs også: Revser Tuchel: ‘En katastrofe’

Onsdag blev det bekræftet, at den tidligere Bayern München-, Chelsea-, Paris Saint-Germain- og Borussia Dortmund-boss Thomas Tuchel er Englands nye landstræner.

Forud for Tuchels ansættelse blev mange managere, herunder føromtalte Howe, Graham Potter, Lee Carsley, Pep Guardiola og Jürgen Klopp sat i forbindelse med jobbet.

Men interessen for Howe var altså ikke konkret, og den engelske manager bekræftede på et pressemøde fredag, at FA heller ikke rakte ud til ham.

Herefter blev han spurgt, om det var noget, han bekymrede sig om.

– Det engelske fodboldforbund er nødt til at gøre, hvad der føles rigtigt for dem, og kun de ved, hvilke processer de har været igennem, og de beslutninger, de har skullet træffe, og jeg er bestemt ikke typen, der sætter mig til at analysere den slags.

Læs også: Sir Alex Ferguson afslører: Afviste tre engelske klubber inden United

– For mig handler det om Newcastle og at vinde kampe, og det er hårdt nok, selv hvis man er 100 procent fokuseret. Det vil jeg altid være i forhold til mit arbejde. Hvis man sænker niveauet, så bliver arbejdsopgaven umulig, og på intet tidspunkt vil jeg tillade mig selv det, fortæller Howe på et pressemøde fredag ifølge BBC Sport.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce