Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overraskende: Atlético Madrid er interesseret i Wolves-reserve

Af Pelle Rigtrup
17.02.2019 Kl. 08:17
Den spanske storklub er angiveligt interesseret i Wolverhamptons Romain Saiss.

Romain Saiss var i sidste sæson en fast del af Wolverhamptons startopstilling, men efter oprykningen til Premier League har marokkaneren haft sværere ved at finde vej til holdkortet. 

Sammenlagt er det blevet til 13 kampe i Premier League, men kun otte gange er han startet inde. 

Den beskedne spilletid har medført rygter om et skifte væk fra Wolverhampton, og der er angiveligt interesse fra Saudi Arabien, men ifølge det marokkanske medie Lions d I'Atlas kan Saiss også havne i en større klub end Wolves. 

Mediet melder således, at 28-årige Saiss er et emne i Atlético Madrid, der i skrivende stund ligger på andenpladsen i La Liga. 

Skulle skiftet blive en realitet, vil det være en stor overraskelse, men der er sket vildere ting, så det kan slet ikke udelukkes. 

Annonce