Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overraskende: Arsenal vil handle i Newcastle

Af Emil Plovgaard
01.08.2024 Kl. 11:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal pønser angiveligt på at hente Martin Dubravka fra Newcastle, såfremt Aaron Ramsdale forlader klubben i løbet af de kommende uger.

Sådan skriver lokalavisen The Chronicle.

Læs også: Efter Højlund-skade: Nu vil United hente Premier League-stjerne

Mikel Arteta er på udkig efter en trupspiller, der kan agere reserve for den nuværende førstemålmand i Arsenal, David Raya.

Newcastle kigger ligeledes efter bejlere til Dubravka, der er røget en tur på transferlisten efter seks år i klubben.

Som følge af Nick Popes tilbagevenden og signingen af Odysseas Vlachodimos fra Nottingham Forest, står skriften skrevet på væggen for den slovakiske landsholdsmålmand.

Den 35-årige målmand er således røget om i køen hos The Magpies.

Dubravka blev også sat i forbindelse med et skifte til Celtic i den forgangne måned, men den skotske storklub valgte som bekendt at hente danske Kasper Schmeichel i stedet.

Unavngivne klubber i Saudi-Arabien og Tyskland er ligeledes blevet sat i forbindelse med den tidligere Esbjerg-målmand.

Med undtagelse af en enkelt afstikker til Manchester United til, hvem han var udlejet i 2023, er Dubravka den spiller i den nuværende Newcastle-trup, der har været længst tid i klubben.

Læs også: Yderligere forhandlinger: Tottenham jagter Premier League-profil

Han har spillet 152 kampe for klubben siden 2018, og i 2019/20-sæsonen blev han kåret til sæsonens spiller.

Seneste nyt

Annonce
Annonce